|
|
|
Brugere / Kunder
|
Om Hubbard ManagementI Los Angeles ligger Hubbard College of Administration – et universitet med speciale i ledelse og administration. Foruden dette findes der flere tilsvarende universiteter i USA og i Europa. Her kan man få en universitetsgrad indenfor Hubbard Management.
Silhouets metoder er baseret på Hubbards management-system udviklet af L. Ron Hubbard. Metoderne fokuserer på medarbejderne som den største og vigtigste ressource i virksomheden. Hubbards management-system er udviklet til at skabe en harmonisk, effektiv og ekspanderende virksomhed, hvor medarbejderne er en integreret del af organisationen. Om L. Ron Hubbard (1911-86)Livet igennem havde han en nysgerrig natur og søgte metoder til at forbedre personers evner og tilstande i livet. Han var virksom inden for adskillige felter, hvor han ledte efter let forståelige, logiske og praktiske løsninger på problemerne. Hans metoder bliver i dag anvendt inden for mange områder. I Danmark bl.a. i forbindelse med narkotika-afvænning på behandlingcentret Narconon, afhjælpning af læse- og studievanskeligheder på skoler, der anvender hans studiemetoder, samt i Foreningen til Effektiv Grunduddannelse (FEGU netværket). I erhvervslivet anvendes Hubbards Management System tillige i mange virksomheder. L. Ron Hubbard er formentlig bedst kendt som den, der udviklede terapiformen Dianetik og som grundlægger af den religiøse filosofi Scientologi. Som del af sin udvikling af Scientologi fandt han løsninger på problemer inden for mange områder, herunder bl.a. virksomhedsledelse. Hans resultater blev fortløbende udgivet i en meget omfattende produktion af foredrag og fagbøger. Hertil kommer en stor produktion som skønlitterær forfatter. En væsentlig del af Hubbards forskning drejede sig om administration og ledelse af grupper og virksomheder. Udviklingen af Hubbards Management System blev påbegyndt allerede i 1950, hvor han fandt, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes tilstrækkelig viden inden for området. I 1953 udkom bogen »Hvordan man overlever som leder«, og i 1954 fulgte »Arbejdets Problemer«. I 1960’erne foretog han omfattende studier i organisationsteori, og dette arbejde førte til store gennembrud inden for området. I 1965 udkom organiseringstavlen – et meget effektivt administrativt system for enhver organisation. Hans samlede teorier og metoder er siden blevet udgivet i 12 bind under titlerne »Kursus i Organisationsledelse« og »Management Serien«. Et stort antal virksomheder verden over anvender i dag Hubbards Management-system. Silhouet A/S har licens til at anvende denne særlige knowhow i vor konsulentbistand samt på vore kurser. »Efter at jeg for første gang har haft lejlighed til at forske temmelig dybt i L. Ron Hubbards administrative værker, er jeg imponeret. Teknologien er gennemtrængt af sund fornuft og praktisk beskaffenhed. Jeg kender ikke nogen anden samling af administrative love og metoder, der er så fuldstændige, så virksomme og så vidt anvendelige, som Hubbards. Hans filosofi af organisatorisk know-how og hans tydelige forklaringer med henblik på anvendelse fortjener udbredt brug i industri, erhvervsvirksomhed og det offentlige.« Robert Goldscheider |
Medarbejdere
Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis online nyhedsbrev her. |