logo
Seminartilmelding

Deltag i et af vores seminarer.
Klik
her og meld dig til.

Brugere / Kunder
spacer

Tekniske specifikationer

Document Actions
Detaljer om Person-Analysen

Person-Analysen

Antal spørgsmål: 200

Tidsbegrænsning: Ingen

Gennemsnitligt tidsforbrug: 30-45 minutter

Antal karaktertræk: 10

Tilpasning: Testen er i perioden 1988-1999 løbende blevet tilpasset de skandinaviske forhold af Silhouet. Den version, Silhouet i dag anvender, er skræddersyet til ansættelse og medarbejderudvikling.

Person-Analysen finder sin anvendelse indenfor:

  • Ansættelsestestning
  • Teambuilding
  • Testning af eksisterende medarbejdere
  • Udvælgelse
  • Medarbejdersamtaler
Person-Analysen er opbygget af 10 mindre tests, A-J. Ved at besvare analysen besvarer testpersonen i virkeligheden 10 forskellige tests, hvis indbyrdes forhold sammenstilles til et samlet testresultat.

De ti hovedområder i Person-Analysen

A - Stabil
Viser, hvor struktureret vedkommende arbejder og giver en idé om grundighed og organiseringsevne. Personens stabilitet afhænger ofte af disse faktorer.

B - Livsglad
Viser, hvor tilfreds personen er med sit liv, i hvor stort omfang vedkommende er omgivet af problemer, og hvorvidt han/hun kan få ting til at lykkes.

C - Selvkontrol
Viser stressfaktorer, niveauet af selvkontrol og evnen til at bevare overblikket i pressede situationer.

D - Selvsikkerhed
Viser, i hvor høj grad vedkommende stoler på sig selv.

E - Aktiv
Viser testpersonens dynamik og energiniveau, samt hvor hurtigtarbejdende han/hun er.

F - Handlekraft
Viser testpersonens gennemslagskraft og evne til at få ting gennemført.

G - Årsag/Ansvar
Denne karakter viser testpersonens evne til at tænke langsigtet og være årsag samt gennemskue konsekvenserne af sine handlinger.

H - Realitetssans
Viser hvor korrekt og objektivt vedkommende vurderer de faktiske realiteter.

I - Varm/Påskønnende
Viser hvor varmhjertet, påskønnende og sympatisk personen er i sit forhold til andre.

J - Kommunikation
Viser bl.a. hvor stor en kontaktflade vedkommende har, og hvor åben han/hun er i sin kommunikation.

Spørgeteknik

Person-Analysen består af 200 spørgsmål fordelt på 10 forskellige personparametre. Hvert parameter har tildelt 20 spørgsmål, som besvares med enten Ja, Nej eller Måske.

Spørgeteknikken er ikke den typiske forced choice, men er en direkte spørgeteknik, hvor deltageren ikke skal vælge mellem flere forskellige på forhånd definerede svarmuligheder, men i stedet direkte kan tage stilling til spørgsmålet.

Person-Analysen tager udgangspunkt i, hvordan en person reagerer i forskellige situationer, og derfra er en række spørgsmål blevet formuleret, som kan klarlægge, hvor udprægede disse reaktioner er hos den enkelte testperson.

Udviklingsmetode

Person.analysen er resultatet af mange års forskning og stammer oprindeligt fra den 468 spørgsmål lange MMPI -test (Minnesota Multiphasic Personality Inventory) og JTA testen (en analyse udarbejdet af en psykolog ved navn Johnston). Den oprindelige version af af Person-Analysen er udviklet i 1955 på basis af ovennævnte tester af psykolog Julia M. Lewis på foranledning af den amerikanske filosof. L.Ron Hubbard. Silhouet har tilpasset testen således, at den i dag er skræddersyet til erhvervslivet i Skandinavien.

Opbygning

Person-Analysen skal ikke læses ud fra de enkelte personparametre, men skal læses ved at sammenholde de enkelte parametre. Derved er testanalytikeren i stand til at kigge bag om facaden og se, hvem personen i virkeligheden er.

De 10 personparametre er opbygget over modsætninger. Hvert af testens ti punkter A-J vil i et højt niveau betyde, at karaktertrækket er positivt og ønskværdigt, og vil i et lavt niveau betyde, at denne egenskab kan være en hæmsko for personen afhængig af stillingens karakter.

På denne måde er testen meget overskuelig, da lave punkter generelt er uønskede og høje punkter er ønskværdige.
Person-Analysens skala går fra »+100« gennem »0« til »-100«. Som hovedregel kan man sige, at punkter, der ligger over +80, befinder sig i et for højt niveau, hvilket ofte betyder, at egenskaben er for dominerende.

Person-Analysen indeholder et skraveret område, som angiver det ideelle profil-område for en given stilling. Det er med andre ord let at se, hvor en kandidat bør ligge på Person-Analysen i forhold til stillingen. Ved hjælp af samtaler med testede medarbejdere og deres respektive chefer, har Silhouet været i stand til at definere disse ideal-områder på Person-Analysen i forhold til bestemte stillingstyper. De forskellige stillingstyper har forskellige profil-områder på Person-Analysen.

Jobrelateret Personprofil

Endvidere har Silhouet udviklet et testresultat, som udelukkende er stillings- eller jobrelateret. Denne del af testresultatet kaldes den Jobrelaterede Personprofil og beskriver de syv vigtigste karakteregenskaber for en bestemt stilling. Dette testresultat sammenholder testpersonens besvarelser med ideal-området for den givne stilling og derved dannes et helt nyt testresultat uafhængigt af den oprindelige Person-Analyse.

Den Jobrelaterede Personprofil har en skala fra 0 til 100%.

Kontakt os for yderligere information


Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis online nyhedsbrev her.

Kundeudtalelser
Berotech A/S
Adm. direktør – om Person-Analyse:
Specielt til ansættelse af mine teknikere har den vist sig nyttig.
Kurser og seminarer
Rekrutteringsseminar
Tirsdag, den 22. maj 2012
Silhouet, Århus 
Kommunikation Trin I
Onsdag den 21. maj 2012
Hotel Legoland, Billund 
Lederstabilitet
Onsdag den 23. maj 2012
Silhouet, Aarhus 
Kommunikation Trin II
Onsdag den 13. juni 2012
Hotel Legoland, Billund 
Templet