logo
Seminartilmelding

Deltag i et af vores seminarer.
Klik
her og meld dig til.

Brugere / Kunder
spacer

Profileksempler

Document Actions
Se, hvad der kendetegner den gode sælger, den lidt for flinke leder og den konfliktskabende medarbejder...

Den selvstændige sælger

Den gode sælger

For at være en virkelig god sælger kræves det, at man er handlekraftig. Samtidig skal man være stabil, selvsikker og være god til at kommunikere.

Hvis resten af analysen ligger i et acceptabelt niveau, har vi en dygtig sælger. Vedkommende er selvstændig og sikker på sig selv. Sælgeren kommer til tiden, er udholdende og giver ikke op. Vedkommende er udadvendt, ærlig, retfærdig og giver et godt indtryk hos kunderne.

Den aktive katastrofe

Den aktive katastrofe

Er grafen høj i området aktiv og handlekraft, viser det en meget dynamisk egenskab, hvilket kan være meget positivt. Men er profilen samtidig lav i området for stabilitet, bliver den ellers så gode dynamik ustruktureret og adspredt.

Personen kan finde på hvad som helst og springer i reglen fra det ene til det andet uden nogen form for overblik. Her har vi personen, som gør meget, men udfaldet er ofte tvivlsomt. I et job-interview vil personen dog ofte virke dynamisk, levende og handlekraftig.

Den for flinke leder

Her har vi en profil, som umiddelbart ser ud til at være god. Men kigger vi nærmere på den, kommer der nogle interessante træk frem. Personen er meget aktiv, men mangler samtidigt gennemslagskraft. Dette indikerer, at vedkommende involverer sig i mange opgaver, men ikke formår at gennemføre dem. Er personen samtidig meget påskønnende og positiv, har vi at gøre med én, som er meget flink og sympatisk, men samtidig ikke formår at være tilstrækkelig konsekvent på grund af den lidt for lave gennemslagskraft - han er lidt vag. Han er alle tiders kollega, men som leder er han for flink og mangler den nødvendige handlekraft.

I ansættelsessamtalen vil han virke selvsikker, sympatisk og dynamisk – alt sammen gode karakteregenskaber for en leder.

Den dominerende medarbejder

Den temperamentsfulde

Her har vi en selvsikker, dynamisk og kommunikerende person, som ofte er meget kompetent og i stand til at klare mange arbejdsopgaver. Problemet ligger i personens forhold til andre.

Testen vil vise, at vedkommende er kold og usympatisk. Sammen med den høje handlekraft har vi en stærk person, som har meget let ved at tromle andre ned. Han tager ikke de nødvendige hensyn og kan være vanskelig at arbejde sammen med. Ofte vil hans kolleger føle sig undertrykt og føje ham, og de, som er stærke nok til at sige fra, vil ofte havne i kraftige sammenstød med ham.

Charmerende, men energifattig

Charme er en af ansættelsesinterviewets største fjender – vi falder alle for charme og har derfor en tendens til at overse de små »alarmsignaler«, som man burde have gået i dybden med inden ansættelsen.

Denne profil er et typisk eksempel. De lave karakterer for aktivitetsniveau og handlekraft viser en manglende energi hos testpersonen. Vedkommende bliver let udmattet og ser ofte almindelige arbejdsopgaver som en uoverkommelig barriere. Vedkommende vil have vanskeligt ved at tage sig sammen og få påbegyndt dagens arbejde. De gode samarbejdsevner viser derimod en sympatisk og meget behagelig adfærd, hvilket let kan maskere den lave dynamik i ansættelsessamtalen.

Den skjult fjendtlige

Intrigemageren

Disse personer skaber ofte uhensigtsmæssige situationer på arbejdspladsen. Problemet er, at de virker meget varme og sympatiske og udadtil viser en tilsyneladende imødekommende facade. Men i virkeligheden har de en negativ grundholdning til andre. De er mistænksomme, skeptiske og kritiske over for forslag og nye ideer. De fokuserer for meget på negative aspekter samt fejl og mangler.


Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis online nyhedsbrev her.

Kurser og seminarer
Rekrutteringsseminar
Tirsdag, den 22. maj 2012
Silhouet, Århus 
Kommunikation Trin I
Onsdag den 21. maj 2012
Hotel Legoland, Billund 
Lederstabilitet
Onsdag den 23. maj 2012
Silhouet, Aarhus 
Kommunikation Trin II
Onsdag den 13. juni 2012
Hotel Legoland, Billund 
Templet