Send dem godt videre
Fyringer er desværre nogle gange uundgåelige, men du kan gøre dit til, at I skilles som venner. Det er der god økonomi i – og det er det rigtige at gøre rent menneskeligt.
I foråret 2008 beskrev vi i et nyhedsbrev, hvordan vejen ind i en virksomhed skulle være belagt med rosenblade – det samme gælder faktisk, når en medarbejder er tvunget til at forlade arbejdspladsen. Det er nemlig dit valg, om dine ex-medarbejdere skal ende med at være arbejdspladsens bedste ambassadører eller de største kritikere. Som virksomhed kan du selv gøre noget for, at det er det første, der bliver tilfældet. Det er ikke bare det rigtigste at gøre men også det økonomisk mest fornuftige – trods alt er krisen ikke kommet for at blive for altid.
Det handler i bund og grund om at sende medarbejderen af sted på samme pæne og positive måde, som du tog imod vedkommende, da han/hun startede i virksomheden.
For at hjælpe dine medarbejdere videre tilbyder Silhouet, hvad vi har valgt at kalde:
Kom Godt Videre - i moduler
A) Kom godt i gang
Få lyst og gåpåmod til at komme godt i gang med jobsøgningen! Få gennemgået CV og ansøgning og få forslag til forbedringer. Hvordan finder du jobbet: Jobportaler, aviser, netværk eller uopfordret ansøgning? Få lagt en strategi og et mål for jobsøgningen.
Det er et hands on modul, hvor grundlaget for et godt jobsøgningsforløb lægges.
B) Medarbejderens stærke og svage sider
Person-Analyse med gennemgang af resultatet: hvor er de stærke og svage sider. Få præciseret de personlige kompetencer.
C) Hvad er drømmen?
En afslutning er altid starten på noget nyt. Modul C består af en ca. 3 timers lang coaching-samtale, hvor målet er at afdække medarbejderens specielle talenter og evner – og i forløbet finde ud af, om han er på det karrieremæssige rigtige spor, eller om dette er muligheden for at gå nye veje.
D) Samtaletræning
Hvis det er 10 år siden man sidst har været til en jobsamtale, kan det være en god ide med lidt træning. Vi afholder en samtale ud fra en konkret ansøgning og efterfølgende får medarbejderen konkret og brugbar feedback på samtalen.

Det er et én-til-én-forløb. Herved sikrer vi, at
- vedkommende får al den opmærksomhed der skal til
- der bliver plads til at stille de ”dumme” spørgsmål
- udgangspunktet er lige netop den enkelte og ikke en af de 20 andre på kurset
(som man kan risikere, når man bliver en del af det offentliges system).
Inkluderet i prisen er desuden muligheden for at medarbejderen kan kontakte vores konsulenter løbende per mail, hvis de har spørgsmål til deres jobsøgningsforløb.
Efter forløbet er medarbejderen blevet afklaret med hensyn til:
- Hvad han vil
- Hvad han kan
- Hvad han skal
Medarbejderen får nogle konkrete værktøjer og viden om jobsøgning og sig selv, der giver det rigtige fundament for hurtigt at komme videre i et nyt job.
Garantere et nyt job kan vi desværre ikke, men vi vil gerne love at medarbejderen efter dette forløb er bedre rustet til at møde udfordringerne som jobsøgende.
De enkelte moduler koster fra 2.000 til 5.000 kr. excl. moms pr. medarbejder. Du kan naturligvis købe hele pakken eller de moduler, du mener, der passer til jer.
Ring og tag en samtale med en af vores konsulenter, så vi sammen kan hjælpe jeres afskedigede medarbejdere godt videre.
Ring på 8675 6400 eller send os en mail på info@silhouet.dk – så kontakter vi dig.
NB. Husk at vi stadig kan hjælpe med at finde den helt rigtige person til dig. Se mere her
De bedste hilsner Silhouet